Selskabslokalet til jeres næste fest :
Mangler I et sted at holde fest, er AOF-Øst’s selskabslokale i Haslev, på Slagterivej 17, det ideelle sted, centralt beliggende ved bus og tog og med de ideelle parkeringsforhold.
Om Lokalet:
Lokalet kan rumme op til 70 gæster. Der er adgang til et forholdsvis stort køkken indeholdende 2 almindelige ovne, 2 opvaskemaskiner, 2 vaske, mikroovn, køleskab med fryser og køleskab til kolde drikke.
Skal festen holdes i sommerhalvåret, er der adgang til en stor gård, hvor evt. grill og telt kan opstilles.
Der er service, borde og stole til 70 gæster og lidt til.
Bordene måler 70 cm x 180 cm.
I sørger selv for mad og drikke.
I skal selv medbringe alt til opdækning, såsom duge, lysestager, servietter, vaser etc. Endvidere skal medbringes viskestykker, karklude, affaldssække, toiletpapir, håndklæder, stanniol, salt og peber osv.
Musik
Der forefindes ikke musikanlæg.
Hoveddøren, køkkendøren og vinduerne skal være lukket ved høj musik og musikken skal være dæmpet kl. 24.00.
WIFI
Der er adgang til trådløst internet via kode, der bliver oplyst når lejemålet overtages.
Leje
Prisen for lejen er kr. 2.800,00 for en weekend.
Grundet forhøjede energipriser og inflationen generelt, ser vi os nødsaget til at varsle prisforhøjelse for reserveringer foretaget efter d. 1. januar 2023.
Prisen for leje af lokalet pr. d. 01.01.23 vil herefter være kr. 3.100,00 for en weekend.
Depositum
Ved indgåelse af lejeaftale, opkræves et depositum på kr. 2.000,00, som tilbagebetales ved aflevering af nøglen.
Ved betaling af depositum, accepteres og respekteres gældende vilkår for leje.
Nøgle
Med mindre andet aftales, afhentes nøglen i nøgleboksen, som sidder umiddelbart ved hovedindgangen. Nøglen er tilgængelig fredag efter kl. 14.00. Koden hertil oplyses når du modtager kvittering for modtagelse af lejebeløbet.
Nøglen lægges tilbage i nøgleboksen når lokalet forlades.
Rengøring
Prisen er excl. rengøring, men vi kan tilbyde almindelig rengøring af toiletter og gulve mod betaling og efter aftale.
Aircondition
Brug af airconditionanlægget opkræves efter måler, til den til enhver tid gældende takst. Beløbet bliver trukket fra i det indbetalte depositum.
Lokalet lejes ikke ud til 18-års fødselsdage, ungdomsfester eller til Nytår.
I er altid velkomne til at komme og bese lokalet i dagtimerne fra kl. 09.00 – 15.00, dog fredage til kl. 13.00. Men ring gerne i forvejen.
Eller har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Anette Amhøj, AOF-Øst,
Telefon: 56 31 67 06 i det nævnte tidsrum.
Gældende lejevilkår:

