Selskabslokale

Selskabslokaler i Haslev

Mangler I et sted at holde fest, er AOF-Øst’s selskabslokale i Haslev, på Slagterivej 17, det ideelle sted, centralt beliggende ved bus og tog og med de ideelle parkeringsforhold.

Lokalet kan rumme op til 70 gæster. Der er adgang til forholdsvis stort køkken indeholdende 2 almindelige ovne, 2 opvaskemaskiner, 2 vaske, mikroovn, køleskab med fryser, dybfryser og køleskab til kolde drikke.

Skal festen holdes i sommerhalvåret, er der adgang til en stor gård, hvor evt. grill og telt kan opstilles.

Der er service, borde og stole til 70 gæster.
Bordene måler 70 cm x 180 cm.

I sørger selv for mad og drikke.

I skal selv medbringe alt til opdækning, såsom duge, lysestager, servietter, vaser etc. Endvidere skal medbringes viskestykker, karklude, opvasketabs, affaldssække, toiletpapir, håndklæder, stanniol, salt og peber o.s.v.

Der er adgang til trådløst internet via kode, der bliver oplyst når lejemålet overtages.

Der forefindes ikke musikanlæg.

Prisen for lejen er kr. 2.800,00 for en weekend. Nøglen til lokalet afhentes i nøgleboksen ved hovedindgangen fredag efter kl. 14, eller efter aftale. Koden til boksen oplyses på lejeaftalen, samtidig med kvittering for modtagelse af selve lejebeløbet.
Nøglen lægges tilbage i boksen igen, når lejemålet forlades

Prisen er excl. rengøring, men almindelig rengøring af gulve og toiletter kan tilkøbes efter aftale.

Ved indgåelse af lejeaftale, opkræves et depositum på kr. 2.000,00, som tilbagebetales ved afleveringen af nøglen.

Ved betaling af depositum, accepteres og respekteres gældende vilkår for leje.

Lokalet lejes ikke ud til 18-års fødselsdage, ungdomsfester, studenterfester og til Nytår.

I er altid velkomne til at komme og bese lokalet i dagtimerne fra kl. 09.00 – 15.00, dog fredag til kl. 13.00. Men ring gerne i forvejen.

Eller har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anette Amhøj, AOF-Øst, på telefon 56 31 67 06 i det nævnte tidsrum.